Haveaffald

I marts 2020 er der bygget ny plads til at smide haveaffald/grønt affald på parkeringspladsen.

Denne skal kun benyttes til haveaffald, som kan komposteres. Klip grene og buske i stykker, så de ikke fylder så meget. Fyld op fra den lukkede ende, og pres det godt.

Følgende hører IKKE hjemme her:
- madaffald
- sække
- jord, rødder, sten
- fliser
- pap og flamingo
- byggeaffald

Har du allerede lastet dit haveaffald på en trailer, beder vi dig om at køre det til Genbrugspladsen på Snapindvej 21, 5200 Odense V, der nærmest er lige om hjørnet fra Haveforeningen. Dette bliver kolonister uden tilgang på bil og trailer rigtig glade for.

Komposter selv så meget som muligt i din egen have. 
Læs her Odense Renovations hjemmeside om, hvad du med fordel kan kompostere hjemme. 

Brændbart affald
Brændbart affald (og øvrigt, som metal, glas, malerrester og lignende) skal man selv komme af med på de offentlige genbrugsstationer, f.eks. Snapindvej 21, 5200 Odense V.

Du må som tidligere ikke brænde affald af i haven.

Hjælp, hold øje og vejled
Det koster foreningen (dvs. os alle) kassen, hvis disse enkle regler ikke overholdes.
Så hold øje og vejled nye, som ikke kender reglerne.

Haveaffaldet fjernes af Odense Renovation, når de får besked fra bestyrelsen om at der er fuldt. Hvis I ser, at det er fuldt, må I meget gerne sende bestyrelsen en venlig påmindelse på mail Haugstedsminde@hotmail.dk. Odense Renovation oplyser, at det tager omkring en uges tid før vi kan forvente at affaldet er fjernet.